Kategori: Bryllup

Ytringsfrihed – og hvornår man bare skal holde sin mund

I går lagde jeg dette billede op i en gruppe jeg er medlem af på facebook. Gruppen er en DIY gruppe der har fokus på redesign, og der er masser af gode idéer og inspiration at hente derinde.

Jeg tænkte lige at lille søde Anton og co kunne bidrage med lidt god stemning – og det lykkedes! En farlig masse likes strøg ind og folk synes at idéen var sød og sjov – og ikke mindst at ungerne var skønne og lige til at bide i kinderne af ren tysk Merci reklame nuttetheds faktor. Og det er de jo. (mere…)

Flash af bryllupsgaver

Det står generelt lidt stille her på bloggen, og det er ærgeligt, for har egentlig så mange ting jeg gerne vil dele med jer.
Huset trækker stadig alle vores ressourcer, og så har Lille A lige haft en lang periode, hvor han er vågnet mange gange om natten, og slet ikke har været til at trøste. Æv.
Det kreative får jeg ikke rigtig brugt så meget tid på som jeg gerne ville, MEN (og det er et stort dejligt men) jeg harfået et kæmpe arbejdshjørne i stuen, hvor alle mine ting kan stå fast fremme, ååh, det bliver dejligt! Dér roder det også, men håber snart at få et hul, og få styr på kasserne, dimsedutterne, trådruller, stof, penne, papir – ja alt hvad man nu har sådan et sted. Så vil jeg glæde mig til at vise det frem.

Indtil da kan jeg da blære mig lidt med nogle af de fine gaver vi fik ved brylluppet.

Her følger et udpluk

To helt skønne puder fra Home Art (de, ur samt køkkenrulleholder har jeg selv været  ude at investere i, fra nogle af de ting jeg byttede). De kostede kun 149 pr stk, og er i super lækker kraftig kvalitet og så også med kvalitetsfyld – et sandt scoop. De klæder vores midlertidige sofa ganske godt.

Lækkert ur som jeg længe har kigget på. Jovist er det vældig inspireret af det fra Kähler, men jeg kan faktisk bedre lide dette. Op på vores væg, når savsmulden engang er forsvundet og  alt er lækkert.

Der er vist nogen der godt ved, at jeg har en soft spot for Anden. Da jeg var teenager var jeg fanatisk vanvittig fan af rapbandet Østkyst Hustlers, og fulgte dem land og rige rundt til 21 koncerter. Anden var ganske spæd på den danske scene dengang, og varmede op for drengene. Så det vækker mange minder, og jeg elsker hans humor. Det er jo i aften vi skal det, jubii! Først lækker mad med to skønne venner (for vi fik billetter af min far – men min mand havde også købt os nogle, heldigvis samme dag og tid, så vi kunne bruge dem sammen med nogle venner).

Den lækre køkkenrulleholder fra Neon Living (ærgeligt billede, men svært at få det skarpere- men I kender den helt sikkert, og ved hvor lækker den er!). Mandens Herstall holder er hermed degraderet, det må han altså leve med.

5 af disse skønne tallerkner


4 af disse smukke dybe tallerkner


Denne fantastiske bordgrill der laver helt igennem lækre sandwich, mmmm…den har været brugt flittigt allerede

Og – så har vi købt en pakkepostkasse. Jeg Vi ønskede os oprindeligt den lækre postkasse fra Bobi, men det andet er bare ret smart, når man som jeg køber mange varer på nettet, og ikke længere bor lige overfor posthuset.
Jeg har dertil fået lavet et fint design til postkassen, som du måske også har set hos Binemor, mere om det når det ankommer.

Nu vil jeg nyde dagen og den kommende aften, håber at I får en skøn dag derude.

Glimt fra vores store dag

Vi går og venter (utålmodigt) på at vores søde fotograf bliver færdig med vores bryllupsbilleder. Jeg glæder mig vanvittigt til at modtage dem, se det hele ordentligt, se alle de fine detaljer og vores flotte gæster.

Fotografen er en af mandens barndomsvenner, og det er også hende der har taget disse billeder af Lille A.
Hun og jeg deler nemlig smag omkring den slags. Mange foreslog da de hørte at vi skulle giftes i Trinitatis kirken ved Runde tårn, at vi fik taget billeder i Kongens Have – men de dér opstillede andedams billedererbare slet ikke hverken min eller min mands smag.
Fotografen havde derfor lidt ideér med, og her er altså lidt af det, indtil det helt store bryllupsindlæg kommer.

 
Jeg kan ikke helt beslutte mig for om det skal være farve eller sh der skal bruges til takkekort? (men man kan jo godt sende mere end ét foto, heldigvis…)
 
Hvad synes I?

Hjemme hos os

er der kommet honey comb balls op at hænge. Resterne skal jo bruges.

Disse hænger i soveværelset, min mands kommentar var “Lidt tøsede, ik…”
Jeg synes at de er vældig fine. Hvad synes du?

PS: Har du ikke set min give away, hvor du kan vinde fem afdisse skønheder, så se her

Det sjoveste bryllupsindslag ever…

…ser du herunder!

Min mand (det skal jeg lige vænne mig til at kalde ham, fnis) er en meget romantisk én af slagsen, og har fra dag et af vores forhold spammet mig med kærlighedserklæringer på facebook. Dagligt. Flere gange dagligt. Nogle gange så jeg fik helt røde ører og krummede tæer af de sukkersøde ustoppelige bevingede ord der væltede ind over mig.

Det er jo også lidt dejligt, og jeg har ihvertfald aldrig været i tvivl om hvorvidt han elsker mig.

Min veninde havde lavet en plakat til mig, hvor hun havde samlet et par stykker (for der er virkelig mange!!) og sat i en fin ramme. Er det lige godt fundet på, eller hvad?

 
Det hele var pakket ind i en flot tale om han og jeg, og hun har brugt lang tid på at færdiggøre idé til virkelighed – er det ikke bare sådanne gaver man elsker for evigt? Jeg er ihvertfald fuldstændig vild med den:)