Efter tre måneders roderi og adskillelse, skulle man måske tro at der var kommet en eller form for rutine i det hele. Det er der ikke. Dagene er forskellige; nogle gode og nemme, andre seje og nærmest umulige at komme igennem. I dag var sådan en dag.

Jeg er endda den heldige der er hjemme i huset i dag. Så jeg har været fri for at tænke på, hvor jeg mon skal sove. Men det har ikke hjulpet. Dagen har været SÅ tung. Jeg har revet ukrudt op, ryddet op og ud og gjort klar til at huset skal sælges. Forhåbentlig lyn Børge hurtigt. Og det er ikke fordi, at det har gjort avs at være her eller se på alle vores fælles ting. For jeg er – desværre – meget sikker på, at dette er den rette beslutning for os. Og det er faktisk dét der er så svært. At alle bitte små fliger af håb, er fuldstændig knust.

 

Især da Alvin så sagde “Mor, skal I så aldrig mere være hjemme på samme tid mere..?” Åh nej dog. Det er så ubarmhjertigt. Så hårdt og tarveligt at lægge hele hans lille trygge verden ned. Hvordan pokker kan man gøre det, og stadig se sig selv i spejlet??! Og det skal vi jo ikke, altså dele de dér hverdags stunder. Vi delte dem jo desværre ikke så ofte i forvejen, men nu er det blevet meget tydeligt, at vi er fortsat i hver vores spor

Jeg rammer sådan en væg, der bare tårner sig op. Den er der lige pludselig, og er umulig at komme over, forbi eller rundt om. I dag lå jeg i sengen efter badet og spillede verdens mest ligegyldige spil på telefonen. Alvin sad i stuen og hyggede sig, og jeg kunne bare IKKE rejse mig. Nogen gange tænker jeg, om det er sådan det føles at være deprimeret? Den følelse af at blive lammet, og ikke kunne gøre noget. Jeg kan ikke engang udtænke en rationel plan for de næste ti minutter. Og havde Alvin ikke været hjemme, havde jeg uden tvivl valgt at lade dyne og søvn omslutte mig, og forsvinde ind og væk i det.

Det er frygtelig opslidende at leve i sådan nogle parallel universer, hvor man hele tiden skal omstille sig, og bruge så meget krudt på at finde ud af, hvilken situation man er i nu. Jeg vil gøre alt for, at Alvin ikke skal blive alt for påvirket af det. Men jeg synes at det er meget svært at finde ud af, hvor meget han skal vide nu, og hvor lang en horisont han kan overskue. Jeg har fx ikke fortalt ham, at vi skal flytte. Han kender ellers stedet, da søde Lukas fra vores mødregruppe bor der med sin (også skilte) mor. Jeg tror ikke at det er hensigtsmæssigt, at involvere ham i det endnu – der er jo fire måneder til. Men på den anden side, så er vi jo også nødt til at fortælle ham, hvad skiltet foran huset betyder, når det kommer op om en uge..?

Har I nogen råd eller erfaring med dette, så del dem endelig med mig..!

 

1 comment on “Når det er så svært, så svært…”

  1. Søde dig!
    JA, det ER sådan det føles i en depression, tilgengæld ved du hvorfor du er der, og det tænker jeg er en fordel. Det lyder pisse hårdt og jeg ville ønske at jeg kunne gøre noget for dig!

    Jeg har ikke erfaringen med din situation som voksen, men da jeg var 4 år der blev mine forældre skilt, det kom som et kæmpe chok for jeg kan ikke huske andet end at min far en dag stod med kufferter og vi sagde farvel i døren… jeg føler ikke jeg var klar og tingene blev revet væk under mig.
    Børn kan klare mere end vi tror… tro mig, vi har været igennem hårde (anderledes) udfordringer med den ældste i mange år, og det til trods så ser vi en dejlig dreng som nok skal have styrke nok trods alt for meget modgang som lille!!

    Jeg ville fortælle det til Alvin, og så er det vigtigeste at I voksne kan tale nogenlunde almindeligt særligt i hans nærværd! Jeg ville fortælle som det var og fortælle at vi til efteråret skulle flytte til et dejligt sted som jeg selv glæder mig til selvom det er svært, og så ville jeg ikke væve så meget mere i det med mindre han spurgte eller jeg følte at han tumlede med det.
    Min erfaring som mor er at ærlighed er en god vej💖
    Du er en fantastisk mor, og jeg er sikker på at du står det her igennem så godt du kan og på en fin måde.

    Tænker på dig og sender alverdens gode energier din vej
    Laila🌸

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *