Måned: juni 2016

Hvad Alvin siger #4 (om støvede helikoptere og at sige tak)

I nat har jeg sovet i telt. Dem der kender mig godt, véd at det er på top tre over det absolut værste jeg ved.

Sidst jeg sov i telt var da jeg gik på seminariet, og vi skulle på en fem dages telttur i de svenske skove. Alt i min krop sagde “Bliv hjemme!!” da jeg pakkede til turen – men nu havde jeg jo betalt for det, og det blev vel måske også meget hyggeligt. Det blev det ikke. Jeg deserterede efter halvandet døgn, og måtte hele teltpladsen rundt for at skrabe sammen til en billet hjem – det var før mobilepay og mit Visa kort, tænk hvor verden var anderledes dengang.  (mere…)

Sommer-feeling på fødselsdagen

Jeg er jo et vinterbarn, har fødselsdag præcis en måned efter juleaften – og derfor fejrer jeg oftest den dag i frostvejr (eller bare nederen sjap – egentlig mere hyppigt!), stearinlys og forede sutsko. Men ikke i år. I år havde jeg nemlig besluttet at lade som om jeg er sommerbarn, og havde inviteret damerne til grill på terrassen. (mere…)

Ytringsfrihed – og hvornår man bare skal holde sin mund

I går lagde jeg dette billede op i en gruppe jeg er medlem af på facebook. Gruppen er en DIY gruppe der har fokus på redesign, og der er masser af gode idéer og inspiration at hente derinde.

Jeg tænkte lige at lille søde Anton og co kunne bidrage med lidt god stemning – og det lykkedes! En farlig masse likes strøg ind og folk synes at idéen var sød og sjov – og ikke mindst at ungerne var skønne og lige til at bide i kinderne af ren tysk Merci reklame nuttetheds faktor. Og det er de jo. (mere…)

Tilbagevendende teenage tendenser

Hvert år den 24 september rammes jeg af ustyrlige juleabstinenser, og kan næsten ikke holde ventetiden ud. Altså til julen kommer. Jeg bilder hvert år mig selv ind, at jeg skal være i god tid med det hele lige præcis dette år…og det flopper hver gang, ha ha…. Jeg har en mærkelig forestilling om at jeg er meget mere tjekket på dén front end Tim er, og hvert år gør han den teori til skamme – og det skal man jo i virkeligheden ikke klage over! For sidste år fik jeg billetter til Østkyst (mere…)

Ny pude!

I dag har jeg fri, hurra! Jeg kan stadig ikke helt komme mig over hvor nice det er at have hverdagsfri.

Tim skal til firmafest, og barnet er i den anledning sendt til morfar – faktisk sidder jeg i skrivende stund og skriver dette på hans terasse – da jeg skal jobbe hele weekenden. Og Tim så lidt forskrækket ud ved tanken om at stå op kl 7:30 og være klar til at lege ninjago og se Ben 10.

Så inden vi kørte herop, havde jeg lidt lækker uforstyrret mor-tid ved symaskinerne. Og ud kom denne kaktus pude.  (mere…)