Måned: august 2012

Endnu en flagranke

Denne gang med vores navne (altså kærestens og mit), der skal bruges til at hænge i døråbningen på The Scottish Pub, hvor vi holder receptionen, og så op på den fotovæg som jeg endnu ikke har flashet herinde (den står nemlig i svigerforældrenes kolonihave, og er ret stor – så ikke lige sådan at tage under armen, så den har I til gode).

Flagranker er der jo ikke så meget nyt i, men er faktisk blevet ret godt tilfreds med denne – meget mere end den første jeg lavede, også til brylluppet!
Ja ja, der mangler at blive syet færdigt i enden, men løb tør for undertråd 25 cm inden den var slut – og gad simpelthen ikke spole op kl 23. Så det bliver gjort ved ankomst i det nye hus.

Denne er syet i stjernestof fra Stof og Stil med en neon koral tråd, som jeg købte inde i Husflid i sommers. Var lidt spændt på at tage den i brug, da ejeren havde købt den på Grækenland, og den så lidt suspekt flosset ud. Og man kan jo ind imellem være uheldig med ukendt tråd – men denne er bare blevet så flot!

Nu er de allerværste og store planlægningskrav ved at være overstået, jubii…!

Lille bitte A…..

Vi er ved at rydde op herhjemme, pakke kasser, lave bryllupsforberedelser og alt for mange andre ting!

Idag stod Lille A så op klokken 5.25, og manden er stadig tømmermandsramt af polterabend, så jeg tog tørnen. Oveni det har Lille A lige lært (for tre dage siden) at sætte sig op fra liggende stilling, og igår aftes i sengen rejste han sig så op… Jeg synes at det er lidt tidligt, han er kun 7 og en halv måned gammel, men har altid været hurtig med det fysiske.
Man skulle jo tro at det ville hjælpe på roen, nu han kan en del selv, men selvom han næsten kravler, og dermed har mere selvstændighed, kan jeg også godt mærke at det slider lidt på ham, og han er en pyllerrøv – og mor mister meget hurtigt tålmodigheden i alt flytterodet og stressen vi har pt – så var m-e-g-e-t-irriteret lige ved at kaste ham ud af vinduet da han skulle puttes for en halv times tid siden.

Faldt så lige over disse, og husker pludselig (havde dog ikke glemt det helt) hvor meget jeg elsker ham.
Så lille og fin….

Billederne er taget hjemme i vores stue af en af kærestens barndomsveninder, der er fotograf. eg har selv bestemt looket i dem, og ideérne er lidt stjålede… men man må god blive inspireret, ik?

I det nye hus skal nogle af dem op at hænge, men ved ikke om der skal gøres mere ved dem? ALtså om det lidt nuttede look skal “trashes” lidt….hmm, det må jeg lige tænke over.

Lilel A har været omkring et par uger her, og det er utroligt at han faldt i søvn i den kurv (han har altid haft store anskeligheder ved at sove om dagen, og kombineret med massiv gråd de første tre måneder, var det meget meget svært at få ham til at sove den første tid…men her ligner han jo et englebarn..)

Foto sjov

Det er skægt at pjatte rundt på computeren uden noget særligt formål – men også en farlig tidsrøver.

Jeg er her faldet over en cool hjemmeside med sjov til fotoleg. Det er ganske gratis, hvis man altså kan nøjes med et par enkelte skabeloner.

Jeg fik lavet denne på kort tid

Random billeder fra biblioteket med dejlige stunder.

Det er da meget fint.

DIY honey comb balls

…ja, sådan en DIY har jeg godt nok ledt længe efter. Indtil jeg gav op, og betalte mig fra 70 stk (dog var de billige i Søstrene – men alligevel…!).

Sidder så bare og suser lidt på nettet, og falder over ham her – og opdager at den findes!!!
Godt så, kan da måske nå at lave et par stykker i stort format til brylluppet – hvis nu jeg ikke syntes der var projekter nok i farvandet!

Se bare her…

 
Følg linket og der er en lille video tutorial – og det ser utrolig nemt ud!!

Bryllupsforberedelser part 387…og en lille smule stress!

Nu nærmer vi os for alvor; på lørdag kan vi sige præcis to uger til den store dag! Det føles vildt, både på den gode måde med kriller i maven, men også med et par nervøse sommerfugle der varsler at vi ikke når alt.

Jeg har igår lavet vaser til blomsterne på bordet. Blomsterne er store hvide roser, tænker at de går godt sammen med de flotte honey comb balls og de små elementer af neon.

Jeg har samlet sammen fra diverse genbrugsbutikker; flasker, soda stream flasker og karafler. Renset dem og malet neonfarvede vimpler på. Resultatet blev dette

Der er desværre ikke helt nok, så må på den igen…suk, nu er det snart lidt træls ikke at være færdig.

Vi har lavet bodplan til aften, og da vi tæller den efter for gang nummer 100, opdager jeg at vi mangler at invitere kærestens fætter – ååh nej!! Den er bare smuttet, da han ikke er én af dem vi ser alt for ofte, men har inviteret hans mor og hans lillesøster – pænt kikset!!!
Vi er lige præcis 60 ved bordene, så der er egentlig ikke plads til flere, men der må bare mases to stole ekstra ind, for med skal de selvfølgelig.

Puha, ville gerne kunne se ind i fremtiden og vide, at alt forløber godt den dag:-)

Pude til vielsesringene (kan ikke stoppe med de dér amerikaner-påfund…?!)

Nå! Det er måske officielt; jeg er ramt af en forfærdelig fascination af den måde amerikanerne holder bryllup på. Eller ihvertfald de sjove ting og pompøse påfund de får og finder på.

Det seneste (da jeg bare lige skulle tjekke noget andet ud på Etsy – hvorfor går det bare altid sådan?!) er en fin fin pude til at lægge ringene på, inden de tages i brug.
Så er der sådan et sødt lille dukkebarn (sådan et har vi heldigvis også!) der skal bære dem op til gommen, kan I ikke lige se det for jer uden at få opkastningsfornemmelser?

Anyways, så tænkte jeg at sådan én kan da ikke tage mange øjeblikke at lave, og det gjorde det heldigvis heller ikke.

Her er resultatet (med et par af mine egne fingerringe, blot for at illustrere)

Ja, det er vist tydeligt, at det er mit første forsøg udi broderiets verden…det kunne godt have været smukkere.

Som sådan er jeg egentlig tilfreds. Men har nok fortrudt at grundfarven er grå – synes at den er lidt mørk. Godt at brylluppet er i september, så er vi jo officielt i en efterårsmåned!

Og Lille A´s navn er….

Alvin!

Der var to der havde gættet rigtigt.
Enten så Frk Hansen det her, ellers var det bare et utrolig godt gæt!

Ihvertfald er det hans navn, og Minnie er på vej hjem til dig. Send mig en mail på malstrup13@gmail.com, så fikser jeg resten:-)

Michala gættede også hans navn (og kendte det lidt i forvejen;-)), når brylup og flytning er overstået, er der en trøstepræmie på vej til jer:-)

Tak til alle der legede med.

Jeg synes de her give aways er så hyggelige (krydser altid fingre for at vinde nogle selv…), og har et nyt krea projekt i tankerne til den næste – så følg med her:-)

De dér loppefund…

…er jo helt fantastiske!!

Idag var jeg med manden og Lille A i Ballerup Centeret for at finde en klapvogn. Vi fandt én, men barnet der kan have så vanskeligt ved at sove måtte simpelthen en tur ud af centeret for at finde ro.

Ud triller vi på gågaden – og det var jo et mekka af gode fund og sager, da der var lørdagslopperi. Jeg kan slet ikke styre min begejstring i sådanne situationer, og finder altid 1000 ting jeg bare MÅ eje. Men jeg øver mig i ikke at købe ALT på min vej, så jeg begrænsede mig til disse sager – jeg tror jeg har brugt omkring 120 kr, og deri røg også tre fine trøjer til mig selv med.

En totalt fed luftballon til at hænge i Lille A´s loft. Den er fantastisk. Muligvis bliver kruven skiftet ud, men op kommer den helt sikkert.

Disney bøger til at klippe i, dette års julepynt bliver helt sikkert med Disney tema. Glæder mig allerede til at komme igang. Robin Hood får dog lov at overleve, da det er mandens favorit bog, så den kan han læse for Lille A engang.

Skønne neon farvede seler til mellemste barnet på bryllupsdagen. Han er en lille sprælsk fyr der elsker farver, ligesom sin papmor, så de er lige i øjet – og vores tema er jo neon.

Herlige sko til Lille A. Lige præcis sko er jeg ellers lidt sippet med at købe brugte, da det jo er vigtigt at de former sig efter lige præcis hans fod – men kunne slet ikke stå for dem, og til 20 kr, så kom de med. De har den helt rette sixpence stil.

Jeg elsker hæklede smække, og Lille A får straks disse på. De første to tænder er brudt igennem, så der bliver savlet en del. De hæklede stræømper fra Sebra er helt nye, kender ikke nogen der kan passe dem – endnu. Men er af den overbevisning, at sådan et fund lader man ikke gå upasseret hen.

Sødt junior sengesæt med Disney figurer. Jeg er ikke så god til at få brugt alt det retro stof jeg køber, det må jeg snart igang med.

Ikke købt på loppen, men ved doktoren, hvor man jo kan smide et symbolsk beløb i en bøsse og tage et blad med hjem – det blev til disse fire. Skøn inspiration og et Eurowoman der røg med pga artiklen om NKOTB – men så var den ikke i?!?!?! Skandale! Jeg var til koncerten i foråret – og jeg lyver ikke, når jeg siger at det var et af mine livs bedste koncerter! Jeg er (igen) fan.

Kære elskede Søstrene Grene – åh hvor jeg dog elsker deres faste hobby sortiment! Det er en fryd at kunne købe så lækre sager til så få penge, og mon ikke Panduro har ærget sig over deres “nye” konkurent mange gange?
Papir, æsker, klistermærker, bånd, papirsruller , stempel og maskingtape for under 300 kr – det er jo for vildt! Elsker deres nye grafiske papir! Perfekt til Lille A´s babybog og andre projekter.

Mmm…tape!

Og til slut et billede af min lille fyr der øver sig i at kravle. Det kan godt være at han ikke er så god til at sove middagslur,men det fysiske fejler ihvertfald ikke noget, her på spring til at tage sine første kravle-skridt, syv måneder og tre dage gammel!

Dén der lækre ting ved at skulle giftes (well, noget af det lækre…)

Det er så skønt at skulle giftes, og vi (mest jeg) glæder os da også til at se og pakke alle de fine gaver op.

Her er et lille udpluk af de ting der er på ønskelisten

Sej neon kunst med lige de ord du ønsket skrevet på, fundet her
Mere personlig kunst i form af plakater, fundet her
Denne smuksak, er helt pjattet med Elements serien og drømmer om at have denne stående – er dog aldrig stødt på den ude i den virkelige verden, og har kun kunnet opstøve den på udenlandske hjemmesider, bl a her
Får man ikke bare lyst til sushi, med sådan ét i skabet (ok, endnu mere lyst til sushi…)

Sådan en sjov fætter til at lege med i haven om sommeren – dén vil vække begejstring hos alle tre små mænd! Set lige her
Skøn terassevarmer til de kølige aftener, så vi stadig kan nyde vores have, åh, det bliver vidunderligt! Set her

 Ja, ønskerne er vist primært til bolig og have, men det fylder jo også meget i vores liv lige nu.
Den skarpe observant vil nok kunne se, at det primært er mig der har ført pennen på ønskelisten, men altså når jeg spørger manden, siger han bare “Øh.,..det ved jeg ikke helt”. Nu er han så kommet på en Hilti boremaskine. Helt ok, den kommer bare ikke på listen herinde 😉

Hvad fik I i bryllupsgave?